Handicapinformation

14-07-2011

 Kære spiller.

Sommeren er over os, og der spilles lige nu rigtigt mange runder. Og godt for det. Det betyder også, at der afleveres mange scorekort til regulering af handicap. Du vil kunne hjælpe meget, når scorekortet skal udfyldes ved at have ekstra fokus på:

• Dato.
• Medlemsnummer for markør (angives altid hvis markøren er golfspiller – det letter indtastningen).
• Afkrydsning af anvendt tee-sted.
• Oplysning om spillehandicap (SPH).
• Spiller og/eller markørunderskrifter.
• Tydelig skrift.

Mindre fejl retter undertegnede efter bedste evne – men mangler en af underskrifterne, så er scorekortet ugyldigt (jvf. Golfregel 6-6b), og så er den runde "tabt". Det sker desværre alt for tit, at der mangler underskrifter. Jeg hentede her til morgen 6 scorekort (fra spil sidst på dagen i går) og af disse manglede der underskrifter på 2 scorekort.

Sæt venligst også streger ud for hvert hul for hvor mange ekstra slag du har. Det letter mit arbejde, når der eventuelt skal fejlfindes.

I øjeblikket reguleres handicaps 2-4 gange om ugen – hvis du har afleveret et scorekort, og ikke kan forstå, at jeg ikke har reguleret dit handicap i GolfBox, så check to ting: 1) Check kommentarfeltet i forbindelse med din handicapoversigt i GolfBox (jeg skriver ALTID en forklaring, hvis der er fejl mv. på scorekortet som jeg har rettet); 2) Kig i plasticbakken placeret på bordet ved siden af postkassen til scorekort. Giver ingen af de to ting de informationer, du ønsker, så kontakt mig på mail "torben.larsen.dgk@gmail.com" eller på telefon "20206856".

På forhånd tak for hjælpen og fortsat god sommer.

Torben Larsen
Handicapkomiteen

Ultimate Web