Vi mangler hjælp til klubhuset

20-10-2011
Nu er sæsonen ved at gå på hæld og vi har sagt farvel til Per Sauer Nielsen, der har haft opgaverne med at gøre rent og rydde op bl.a. i klubhuset.
Af hensyn til klubbens økonomi, må vi klare resten af sæsonen med frivillig arbejdskraft og derfor har vi brug for hjælp til at klare opgaverne den kommende tid.
Kristian Østergaard har været så venlig at sørge for at finde hjælpere til udendørs oprydning, rengøring af toiletbygning og bagrum.
Til opgaverne i selve klubhuset mangler vi hjælp til følgende:
 
  • tjek og rengøring af toiletter mandag og fredag
  • tjek og fejning af gulve i klubhuset 1 x ugentligt
  • aftørring af borde m.v. mandag og fredag
På vores hjemmeside (under klubben) indsætter vi et "vagtskema". Deraf fremgår hvilke aktuelle datoer, det drejer sig om.
Efterhånden som vi modtager meldinger på, hvilke "vagter" I vil hjælpe med, bliver de lagt ind i skemaet.
For at gøre det så praktisk som muligt, vil vi bede jer om at sende en svarmail til Kenn på info@dronninglund-golfklub.dk
På forhånd mange tak for jeres hjælp.
 
 
Helle C. Christensen
 

 

Ultimate Web